Det mindre barn oplever og undersøger verden gennem hænderne (og også nogle gange munden.) Som barnet bliver ældre bliver det guidet til at stoppe den spontane impuls, der kommer, når der er noget, som barnet gerne vil undersøge gennem hænderne. Barnet lærer, at det er ikke alting, som det må røre.
Kunstværker er en af de ting, som barnet ikke må røre.
Malerier lokker med tykke maleklatter, som barnet bliver nysgerrig på: Sådan en malerklat har jeg ikke rørt før – hvordan mon den føles? Er den så tyk, som den ser ud til? Mon den er blød eller hård?
Hænderne kan give barnet svar på spørgsmålene og skabe en aktiv og motiverende lærings-situation.
Spørgsmålet er, hvordan kunstmuseerne skaber lærings-situationer, der aktiverer barnets følesans? Det har jeg undersøgt på fire af Helsinkis museer de sidste dage.
Som billedet øverst i artiklen afslører, fandt jeg et museum, hvor gæsterne opfordres til at røre – Ateneum Museum. Her var det et udsnit af museumsbygningens mur, der var taget ud under en restaurering. Ved siden af murstykkerne stod tre skulpturer i en montre. Teksten derved formidlede, at skulpturerne var skabt af de samme materialer, som bygningen, og sådan var det ofte med skulpturer. Så i stedet for at røre de originale skulpturer kan gæsterne røre den originale arkitektur og samtidig erfare hvordan skulpturer af samme materiale må føles. Helt uden at skade de originale skulpturer med fedtede fingre.
Et andet sted kunne museumsgæsten mærke de forskellige lag i et maleri.
Helt modsat var tilgangen på det moderne kunstmuseum Kiasma. Jeg spurgte receptionisten ind til deres formidling for børn og fik en folder om at have børn med på museum. På første side står der med store, tykke og pink bogstaver: ”There are currently no toachable exhibits on show” og at børn skal følges med voksne og holde mindst 70 cm. afstand til værkerne.
Sikke en velkomst!
En masse formaninger – de kunne i stedet have brugt pladsen på at guide forældrene til at snakke med deres børn om kunsten, imens de oplever den. På den måde ville forældrene kunne motivere deres børn til at undersøge kunsten visuelt, nu hvor den motivation, som børn får ved at røre ting er væk.