Lad øjet blande farverne

Det er grundprincippet i kunstretningen pointillisme, som den franske kunstmaler Georges Seurat var med til at skabe i 1880’erne. Seurat lavede malerier med korte penselstrøj, der var adskilt fra hinanden. Hans ønske var, at lyset skulle komme mere frem i billedet, ligesom impressionisterne i perioden forinden havde arbejdet meget med.

Senere hen skiftede han penselstrøjene ud med prikker. Han brugte de primære farver (gul, rød og blå) og de sekundære farver (grøn, lilla og orange) og lod beskuerens øje blande farverne yderligere på afstand.

Den teknik er sjov at lege med for børn og unge.

Sådan gør I

  1. Find vatpinde, maling og papir frem. Jeg foreslår, at I nøjes med at bruge gul, blå og rød for at gøre det mest enkelt at undersøge farveblandingerne.
  2. Dyp vatpinden i en farve og lav prikker på papiret, så der er lidt rum mellem prikkerne.
  3. Tag en ny vatpind, når I skal male med en ny farve, så de ikke blander sig på vatpinden.I kan male på to måder: 
    – Male prikkerne ved siden af hinanden, fx. gul og blå, så prikkerne først bliver blandet i øjet, når de kommer på afstand.
    – Male prikkerne oveni hinanden, fx. gul og blå, så prikkerne bliver grønne på papiret.
    Begge metoder er sjove og lærerige.

Variationer

Har I prøvet Farve-bingo, hvor I skal øve jer i at blande farver, eller farve-jagt, hvor I skal finde bestemte farver i skoven?

Læring

– Barnet lærer at blande grundfarverne

– Barnet lærer en ny maleteknik, pointillisme

– Barnet lærer, at der er stor forskel på, hvilken afstand man ser et billede fra.