Tag dit barn med ud i naturen og led efter farver!
Sådan gør I
- Barnet maler mellem 6-10 felter med forskellige farver (tusch eller farveblyanter) på et stykke A4-papir eller hvidt karton.
- I tager på tur i skoven og leder efter blade, bær, skrald m.m. som har de samme farver, som de barnet har malet på papiret.
- I bruger limpistol til at lime de fundne ting på papiret, når I er hjemme igen.
Variationer
I stedet for at lime de fundne ting på farvekortet, kan I sammen skrive på farvekortet, hvilken ting, I har fundet, som har den rigtige farve. Det kan være en god løsning, hvis barnet leder efter ting, der ikke kan limes på eller hvis aktiviteten laves i dansk-undervisningen.
I kan lave jeres farvekort af karton, reklamer eller bruge de farvekort, som man får ved maleren.
Læring
Gennem opgaven skærper barnet sin visuelle opmærksomhed på de ting, der er omkring ham/hende lige nu og her. Barnet lærer farvekendskab og at sætte ord på forskellige farver og nuancer.
[…] Har I prøvet Farve-bingo, hvor I skal øve jer i at blande farver, eller farve-jagt, hvor I skal finde bestemte farver i skoven? […]