1: Drop præfabrikerede varer, som æsker, fuglehuse osv. fra hobbybutikker og lad børn skabe fra bunden
Børn lærer langt mere ved selv at folde en æske og hamre et fuglehus sammen, end ved at få det serveret på bordet, hvor alt hvad de skal gøre er at tilføje lidt akrylmaling. De udvikler også en højere grad af selvtillid, når de selv skaber fra bunden og erfarer, at det kan de godt.

2: Begynd at se affald som et kreativt materiale
Kig en ekstra gang i containeren, når du kommer forbi en og se, om der er noget spændende materiale, som I kan bruge i værkstedet. Ved at bruge materialer, som børn ikke er vant til at bruge i det kreative værksted, stimulerer I børns fantasi og kreativitet. Det kan du læse mere om ved at klikke her.

3: Lav jeres eget modellervoks i stedet for at købe dyrt Foam og Silk Clay
Hjemmelavet modellervoks er meget billigere end købt modellervoks, som fx. Silk Clay. I kan let lave det i store portioner og endda i forskellige farver, som I kan gemme i køleskabet og tage frem igen og igen. Se fx. opskrift her. Silk Clay er meget populær blandt børn og unge, og det eneste sted, hvor Silk Clay har berettigelse, er, når man skal lave figurer med børn, der skal tørre og gemmes. Det kan hjemmelavet modellervoks ikke – men der kan man ty til hjemmelavet trylledej istedet.

4: Brug naturen som materiale
Lav jeres egne pensler med græs, blade og grene, brug mudder som maling, hæng noget op i træerne osv. Naturen rummer masser af materiale, som børn kan skabe med – både indenfor og ude i naturen – OG det er gratis.

5: Køb billige perler eller lav dem selv
Børns læring afhænger ikke af, hvor flotte perlerne på armbåndet er, men blot at der er perler, som de kan sætte på en snor. I kan også gå hele vejen og lave det til et projekt at lave perler selv. Se fx opskriften her.