Barnestreger uden regler

Børnetegningsforsker Naja Pedersen holdt i onsdags foredrag på Kvindemuseet om, hvordan vi kan undersøge børns tegninger. Jeg var spændt taget derind for at lære mere om hendes tilgang til emnet.

Groft skitseret oplever jeg to fløje indenfor tegning med børn (der findes selvfølgelig også blandinger af de to poler): 

  1. De voksne der fokuserer på at lære barnet tegnehåndværket. 
  2. De voksne der fokuserer på at bruge tegning, som en måde barnet kan udtrykke sin indre side på. 

Så jeg var spændt på at høre, hvilke holdninger, der ville komme frem i løbet af foredraget. 

Ingen titel skaber gætterier
Naja startede med at sammenligne en børnetegning med et almindeligt kunstværk. Når hun som kunsthistoriker undersøger et værk, er det allerførste hun kigger på de kolde fakta: Hvem er kunstneren? Hvad er titlen? Hvornår er det lavet? Hvilke materialer er brugt? Hvad måler værket?

Her er en af min 3 årige datters tegninger. Eller det vil sige – jeg går ud fra, at hun har tegnet den, eftersom den lå i hendes rum i børnehaven… For der er nemlig ikke navn på. Heller ikke titel eller dato.

Børnetegninger har sjældent både navn, titel og dato skrevet på. Det gør, at de ikke kan analyseres på samme måde som almindelige kunstværker. Eksempelvis er titlen en god ledetråd til at forstå, hvad kunstneren har ville fortælle med billedet. Jeg har ingen anelse om, hvad den store genstand på min datters tegning er, for der er ingen titel, som hjælper mig på vej, og det ligner ikke noget, jeg kender. Til gengæld gætter jeg på, at de gule cirkler med røde streger er stjerner, men det er et gæt. Måske vender tegningen også helt forkert?

Børnetegninger uden titel, dato og oplysninger om kunstneren gør det sværere for os at forstå tegningen, og det medfører gætterier. Vi har sværere ved at sætte os i barnets sted og vide med sikkerhed, hvad det har tegnet. Og det forstærkes endnu mere ved de tegninger, der er tegnet af mindre børn.

Brud på tegnereglerne
Naja viste en tegning fra et barn, der havde tegnet en mark med en traktor tæt på, og træer langt væk. Traktoren tæt på var meget lille ift. træerne langt væk. Ved et hurtigt blik på det, kunne man tolke, at barnet ikke kendte til tegnereglerne for perspektiv: altså at genstande tæt på skal være større end genstande længere væk. Men i stedet for at stemple det som forkert, sagde Naja at det var interessant. Det giver nemlig anledning til at undersøge, hvorfor traktoren er så lille?

– Fortæller det noget om at traktorens betydning er lille på tegningen?

– Er det i virkeligheden en miniature-traktor?

– Er det træerne som er gigantiske?

Naja så på traktoren med undersøgende og nysgerrige øjne, i stedet for blot at konstatere at perspektivet var forkert. Hun så, at der også er noget værdifuldt i de tegninger, der ikke er tegnet efter tegnekunstens regler.

Det minder mig om professor John Matthews’ begreb: Clarity of Vision: Barnet tegner omgivelserne, ligesom det selv forstår dem, uden indblanding fra vestens traditioner (som eksempelvis perspektiv-tegning). Det betyder, at barnet vil tegne en genstand, som det vurderer som betydningsfuld forstørrede ift. tegningens andre genstande, ligesom traktoren. Hvis barnet skal tegne et bord, tegner barnet den rektangulære bordplade set fra fugleperspektiv, mens bordbenene stikker ud til alle fire sider. Det gør barnet, fordi det ved, at en bordplade har fire vinkelrette hjørner, og ved at tegne den oppefra, viser barnet sin forståelse af de vinkelrette hjørner.  Ligesom kubisterne, viser barnet hvilken vinkel, som det synes giver mest betydningsfuld information. Tegninger skabt på denne måde, giver barnet kreativ frihed, uden at der er noget facit. Her udover giver det den voksne en mulighed for at se, hvad barnet lægger vægt på i tegningen. Og dét er ret smukt, synes jeg!

 

Er du nysgerrig på at vide mere om, når barnet tegner? Så kan du lytte til min podcast “Det Kreative Barn” #4 eller læse mine tre tegneråd til forældre.