Gå på jagt i huset efter forskellige ting, der kan blive til en lang streg.
Når de første og lettest tilgængelige ting er brugt, bliver barnet udfordret til at tænke kreativt:
Hvilke forskellige ting i huset kan jeg bruge til at lave en lang streg? Hvad skal jeg fx. gøre ved en plastikpose eller noget mælk, for at det bliver til en streg?
Sådan gør I
- Start stregen på gulvet.
- Find forskellige ting i huset, som I kan bruge til at lave stregen med længere med.
- Læg tingene i forlængelse af hinanden, så stregen bliver længere og længere. I må kun bruge den samme slags ting en gang. I kan også tegne, forme og male streger.
- Mål stregens længde til sidst.
Variationer
Prøv at lade stregen vandre på vægge, døre og møbler ved at sætte stregen fast med elefant-snot.
Læring
Når barnet skal finde nye ting til at lave stregen længere med, øver barnet sin evne til at tænke i alternativer: Fx. kan jeg bruge en ske som streg? Hvordan kan jeg lave en streg ud af en firkantet pose? Hvordan kan mælk blive til en streg?