Min første tanke er, at det kan vi ikke. For jeg har planlagt æggekage med skinke, vi har ingen roser, og jeg ved i øvrigt ikke, om man må spise rosenblade.

Min anden tanke er, at jeg vil bakke op om hendes kreative ønske.

Kirsten: “Det kan vi godt. Hvad kan vi lave rosen af?”

Datter: “Rød peberfrugt.”

Det gjorde vi:)

Igår startede jeg et nyt forløb i Søften Fritidscenter. Vi diskuterede bl.a. Hvor vigtigt samspillet mellem barnet og den voksne er ift. At udvikle barnets kreativitet.

Det ses tydeligt i mit eksempel med æggekagen. Det var op til mig at spire eller dræbe min datters ide. På samme måde er det i et fritidscenter. Jeg anbefalede dem bl.a. At møde idérige børn på følgende måde:

– lege med, når barnet kommer med en ide. Hvis den voksne starter med at sige: “Det kan ikke lade sig gøre” mister barnet lysten til at arbejde videre med ideen. Herimod skal den voksne hjælpe barnet med at se muligheder.

– spørge nysgerrigt ind til barnets ide. Både for at sikre at den voksne forstår ideen, og for at hjælpe barnet videre med ideen.