Jeg har set mange karton-figurer i vuggestuer og børnehaver, hvor fokus tydeligvis har været på at skabe et flot produkt og ikke på børnenes læreproces. Figurer, som børnene helt sikkert ikke selv har klippet ud, men derimod overladt det svære arbejde til pædagogerne.

Det kan også virkelig være svært at finde på nye kreative projekter år efter år, og derfor tror jeg, at flere pædagoger søger inspiration og opskrifter i kreative bøger. De kreative bøger, der ofte er i institutionerne, har “trin-for-trin”-opskrifter på, hvordan en figur laves og det færdige resultat bliver altid vist på et billede.

For at undersøge fascinationen af karton-figurer, der er klippet efter linjen af pædagogen, har jeg lavet et lille case-studie af en karse-figur med en hånd klippet af karton på (se billedet øverst på siden). Den tilhører et barn på 2,5 år.

Gæt på pædagogens læringsmål med aktiviteten

  • Barnet skal lære om hvordan karse plantes, vandes, vokser og spises (jv. læreplan: Natur og naturfænomener)
  • Barnet skal udtrykke sig kreativt (jv. læreplan: Kulturelle udtryksformer og værdier)

(Pædagogen kan have mange andre gode grunde til aktiviteten, som inklusion i en børnegruppe eller fordybelse for et barn, der har svært ved at fordybe sig osv., men de to ovenstående læringsmål er de typiske for aktiviteter som denne.)

Barnets læring

  • Ved at følge karsens udvikling den efterfølgende tid lærer barnet om karse. Check:)
  • Barnet lærer hvordan omridset af dets egen hånd ser ud.
  • Barnet øver sig ikke i at klippe selv (fordi pædagogen klipper både mælkekarton og hånd ud for barnet.)
  • Barnet øver sig ikke i at tegne omridset af hånden (det gør pædagogen også).

Hvordan kan barnet komme mere på banen ift. at skabe karse-figuren?

  • Barnet kan male på mælkekartonen (læring: finmotorisk ved at holde pensel, udtrykke sig frit gennem maling).
  • Barnet kan selv klippe en karton-figur ud, som det kan lime på kartonen (læring: få idé til hvilken figur, der skal klippes, vælge farve karton, finmotorisk ved at klippe figur selv).

De to forslag giver barnet mulighed for at udtrykke sig kreativt og frit uden skabeloner og linjer, der skal følges.

Resultatet bliver en mere individuel karse-figur, hvor børnenes uden tvivl ikke kommer til at ligne hinanden, men hvor den kreative læring er højere.

Den største hæmsko

I mange vuggestuer og børnehaver oplever jeg et ønske om, at de kreative projekter, som børnene laver, helst skal se godt ud, når de er færdige.

Det skal de både fordi, de så kan pynte op med projekterne på stuerne, og fordi børnenes forældre bliver glade for at få flotte tegninger og klipperier med hjem.

Der er altså fokus på børnenes produkt bliver tilfredsstillende, og det overstiger intentionerne om børnenes læreproces.

Jeg har selv en lille djævel sidende på min skulder nogle gange, når jeg underviser, der tænker “Bliver det flot? Hvad siger forældrene til det? Kan jeg guide barnet til en vej, hvor produktet bliver flot?” Det har jeg skrevet mere om her: “Jeg hjælper lige med at glatte malingen ud”

Jeg husker mig selv på, hvad mine læringsmål er med aktiviteten, og jeg når derfor at stoppe mig selv.

For mellemstore og store børn begynder produktets udseende at betyde noget, men vuggestuebørn og de mindste børnehavebørn har endnu ikke etableret standarder for, hvad der er pænt eller ikke pænt. Derfor synes jeg at fokus skal holdes på læreprocessen fremfor produktet. De kan tids nok arve vores behov for at skabe pæne ting.

Har du brug for inspiration til projekter, der holder fokus på barnets læreproces?  

Så har jeg udvalgt 3 forslag fra min blog, der er lavet med vuggestue- og/eller børnehavebørn.