Jeg tog min datter med på Kunsthal Aarhus igår, fordi at se om deres udstilling appellerer til børn. De har tidligere haft værker, som børn kunne undersøge – vel og mærke med fingrene, som mange børn allerhelst vil.

Genkendelighed med et twist

Kunstnergruppen Solkorsets udstilling pirrerede min datters nysgerrighed, da de forskellige lokaler var iscenesat med genstande, hun kender, som et klaver, ødelagte tallerkener, spejle, en masse jord m.m. Samtidig var der noget underligt ved det. I kunsthallens rotunde (som ses på billedet) var der spejlblanke overflader på vægge og gulv. Min datter løb begejstret rundt, kiggede så på stolene og sagde “aj”, fordi der var smurt mudder på stolene – så kunne man ikke sidde på dem, mente hun. Det var skørt! Den store jordbunke, der mindede hende om en sandkasse, duftede, mens en hvid lægekittel fangede hendes interesse. Der hænger gennemsigtige plastik-lameller ned fra loftet, som hun nød at gå ind og ud ad mange gange. Hun løb også op af rampen og rundt i spejlrummet med højt lydniveau, og det mest fantastiske var, at det måtte hun gerne.

Det er en udstilling, hvor der er plads til børn – plads til at sanse, lade sig begejstre, larme og lege – og hvor jeg, som forældre, ikke skulle være bange for at genere andre gæster eller at hun kom for tæt på noget kunst. (Det kan være svært at vide, hvilke ting man må røre ved i installationer som Solkorsets – spørg derfor personalet, hvis du bliver i tvivl.)

I cafeen ligger der tegnegrej i en limegrøn kuffert, så dit barn kan udtrykke sine oplevelser efter at have besøgt udstillingen.

Kunsthallen har fri entré og er bestemt et besøg værd, fordi dit barn kan undersøge installationerne ved at bevæge sig rundt i dem, genkende men også undre sig, sanse og skabe nye fortællinger.

Billedet er venligst udlånt af Nina (instagram: naaavn)