Action painting er en kunstform, hvor maling sprøjtes tilfældigt ud på et tomt lærred eller papir. Den amerikanske kunstner Jackson Pollock er kendt for at have været med til at starte den nye udtryksform i 1950’erne.
Jackson Pollock: Autumn Rhythm (1950)
Hans billeder var abstrakte og bestod kun af malerpletter.
Jeg er blevet inspireret af Pollocks tilfældige dryp og bruger dem som udgangpunkt til at skabe fantasifulde tegninger med i min undervisning.
Sådan gør I
- Find papir (gerne karton/akvarel papir), pensel og maling. Det kan både være akvarel, vandfarve eller akryl.
- Bland malingen med vand, så den bliver tynd.
- Sprøjt eller strint malingen på papiret uden at tænke over hvor eller hvordan.
- Vent på at papiret tørrer.
- Kig på malerpletterne: Hvad får de dig til at tænke på? Brug din fantasi og tegn videre med blyant.
Variationer
I kan springe første led i aktiviteten over og gå direkte til at bruge jeres fantasi på eksisterende billeder: Se min guide til at male på spor her eller mine fantasi-ark her.
Læring
– Barnet udvikler sin fantasi og kreativitet, når det skal tegne noget ud fra de tilfældige malerklatter.