Det tænker jeg tit over, når jeg planlægger og evaluerer kreative workshops. Jeg sigter nemlig efter at skabe rammer, der stimulerer til kreativitet i stor stil.

Kreativitet er, når to nye begreber kobles, som ikke plejer at blive koblet sammen. (Edward de Bono)

Men hvem skal koblingen af to ting være ny for? 

I fredags var jeg med til at afholde to workshops med alternative materialer:
Pasta og grøntsager.

Begge dele valgt for at deltagerne kunne kombinere nye ting sammen. De skulle skabe med ting, som normalt bruges i et køkken og ikke et kreativt værksted.

Der blev kombineret ting på kryds og tværs!

Bl.a.:

Begrebet “korthus” blev kombineret med “lasagne-plader” (se billedet i toppen)

“Lasagne-plader” blev kombineret med “mosaik”. Deltagere knækkede pladerne i stykker, malede dem og derefter satte dem op mod lyset i et vindue.

“Grøntsager” blev kombineret med begrebet “mennesker”, ligesom en skulpturel udgave af den italienske kunstmaler Giuseppe Arcimboldos portrætter.

Nogle koblinger havde jeg set før til andre workshops, mens andre var helt nye for mig.

Er det så de ideer, som jeg ikke har set før, der er mest kreative?

… Eller de ideer, som reelt er nye ved at ingen nogensinde har tænkt dem før?

Nej, for mig er det vigtigste den kreative udvikling hos den, der skaber.

Derfor er ideer mest kreative, når der bliver koblet nye ting sammen, som barnet/den voksne ikke selv har tænkt eller set før. Vaner bliver brudt, og deltageren tænker på tværs af de traditionelle tankemønstre.

Og så udvikles den kreative evne hos barnet/den voksne, og der dannes grobund for at endnu flere kreative ideer kan strømme til:)