Vandtegninger

Børn elsker at lege med vand og om sommeren kan de gøre det uden at blive kolde. Derfor er det
oplagt at flytte weekendens kreative aktivitet udenfor og tegne på vejen med vand:

Tag en spand med vand og karklude med ud på asfalt, fliser eller vej, dyp karkluden i spanden og tegn med karkluden på vejen.
Kludens størrelse tvinger børnene til at tegne større motiver end normalt, og jeg har oplevet at børn, der normalt
tegner med en forsigtig blyantstreg finder ud af, at her skal større og hurtigere armbevægelser til.
Hvis det er en solrig dag forsvinder motivet nemlig hurtigt og giver plads til en ny.

Variationer

Kluden kan udskiftes med cykeldæk, der gøres våde og laver spor, mooncars (oplagt i børnehave og SFO), vandet kan sprøjtes eller dryppes på (som action painting), kastes på med vandballoner eller våde bolde og meget andet – brug hvad I har og lad legen udvikle sig.

Læring

Aktiviteten udvikler børnenes kreative kompetencer, fordi de selv skal finde på, hvad de vil lave med vandet og hvilke alternative materialer, de vil tage i brug. Her udover udvider det deres forestilling om, hvad tegning kan være og hvordan de også kan tegne.

Jeg håber, I får en god og våd oplevelse sammen – indsæt gerne billeder af jeres vandtegninger som kommentarer.