I et af de sidste afsnit af Tv2′ serie “Stormester” skulle deltagerne camouflere sig på et foto. Det gav mig idéen til at lave en workshop, hvor børn skal gå i et med omgivelserne ved at bruge ansigtsmaling.
Jeg testede idéen igår med børn fra 4.-6. klasse, og det var et stort hit. Så stort hit at børnene ikke ville stoppe igen, da klubben skulle lukke.
Sådan gør I
- Find sammen 2 og 2, så I kan male ansigtsmaling på hinanden.
- Vælg en baggrund, som I vil gemme jer op af. Det kan enten være en eksisterende baggrund (som en væg) eller I kan lave jeres egen baggrund (fx ved at male farver på et stort stykke karton.)
- Den ene skal male ansigtsmaling på den anden, mens den anden skal stå op af baggrunden. På den måde kan maleren se, hvordan ansigtet skal males for, at personen går i et med baggrunden. Fotografér den malede foran baggrunden. Test hvordan billederne bliver med og uden blitz.
- Byt.
- Print billederne ud og sæt dem i en ramme.
Variationer
Prøv at tage tøj på, der passer i farverne til den baggrund, som du gemmer dig op af. Fotografér hele kroppen.
Prøv også at projektere billeder op på en hvid væg fra en computer og lad børnene stå foran væggen og gemme sig i billedet.
Læring
– Barnet udvikler sin evne til at få idéer, når det skal finde ud af hvilken baggrund, der kunne være spændende at gemme sig op af.
– Barnet udvikler sin evne til at male med ansigtsmaling.