Vidste du, at din måde at tegne med dit barn på er afgørende for barnets tegneudvikling?

Når barnet tegner undersøger det tanker, følelser, former og bevægelser, som det har set i virkeligheden og i fantasier. Finmotorikken udvikles, og derudover har tegning den fordel, at man altid har blyant og papir ved hånden, så det er nemt at komme i gang med.

Indlægget bygger på litteratur af professor John Matthews og tegnelærer Betty Edwards samt mine egne praktiske erfaringer med at tegne med børn i alderen 1-18 år.

3 måder hvordan du sikrer at du udvikler dit barns tegnelyst

1) Tilpas din tegnemåde til barnets:
Barnets tegnemåde ændrer sig gennem barndommen. Hvis dit 2-årige barn tegner vilde kruseduller, skal du også tegne krudseduller.

Hvis du tegner meget anderledes foran barnet, kan det tro, at det er den rigtige måde at tegne på og derfor miste lysten, når det ikke kan tegne superhelte med samme sikre streg som far.

2) Anerkend barnets frie tegnemåde:
Når barnet tegner uden voksenindblanding tegner barnet verden, som det oplever det og med de informationer, som barnet synes er vigtige at vise. Dvs. at når barnet eksempelvis vil tegne et bord, tegner det bordpladen set fra oppefra, fordi barnet på den måde kan vise, at barnet ved at bordpladen har vinkelrette hjørner.

Hvis barnet i stedet tegnede bordpladen i perspektiv ville de vinkelrette hjørner ikke være direkte synlige. På den måde fortæller barnets tegning meget om, hvad barnet finder betydningsfuldt. Mange børn og voksne stræber efter at lave tegninger, der ligner virkeligheden mest muligt.

I eksemplet med bordet vil det betyde, at bordpladen tegnes i perspektiv med realistiske proportioner. Den stræben efter visuel realisme gør, at mange børn i 9-10 års alderen mister tegnelysten, fordi deres tegnefærdigheder ikke kan leve op til deres forventninger om, at det skal ligne virkeligheden, som vi ser den.

Udover at visuel realisme ofte er en stopklods for tegneudviklingen, sletter det barnets unikke og charmerende tegnemåde og mulighed for at udtrykke verden, som barnet oplever den.

3) Deltag nysgerrig og undersøgende:
Barnet har behov for samspil med andre for at udvikle sine tegnefærdigheder. Den voksnes indblanding kan være alt fra et smil eller samtale til aktiv deltagelse i tegningen. Det er vigtigt at dialogen er undersøgende i stedet for definerende – når barnet kommer og viser en tegning kan du spørge ‘Vil du fortælle mig om din tegning?’

På den måde får barnet mulighed for at fortælle sine tanker bag tegningen i modsætning til, hvis den voksne siger ‘Flot løve du har tegnet’. Måske var det slet ikke en løve, barnet har tegnet. Den voksne kan deltage aktivt ved at tegne sammen med barnet og inspirere barnet til at eksperimentere med tegningens rammer: hvis der fx ligger lidt havregryn fra morgenmaden på bordet, kan den voksne lægge det på tegningen og ‘forme’ grynene.

På trods af at du har andre erfaringer end barnet skal du være åben overfor, at du også kan lære noget, når I tegner sammen.

 

Med andre ord skal du give barnet frirum til at kommunikere gennem tegning på sin egen måde. Hvis du forholder dig anerkendende, åben og nysgerrig, når dit barn tegner, giver du barnet de bedste forudsætninger for at udtrykke sig kreativt gennem tegning.

 

Hør også min podcast #4 “Om at tegne med børn” ved at trykke her eller ved at søge på podcastrækken Det Kreative Barn.