Rumlig maling

For at udfordre barnets vaner med at male er det lærerigt at lægge A4 papiret væk for en tid og tage andre materialer i brug sammen med malingen.

Jeg har eksperimenteret med at male træ med min datter: pinde fra haven og brænde, der er kløvet i vidt forskellige former.

Hun malede automatisk på forskellige måder alt efter hvilken form træ, hun arbejdede med: På et stykke træ malede hun forskellige felter med farve, på et andet en hel farveflade og på det tredje ringe rundt om pinden.

Hun undersøgte træet med penslen – helt abstrakt, fordi det var formen på træet, der var spændende og ikke at male et motiv.  

Sådan gør I

  1. Find pinde eller stykker af træ, maling og pensler.
  2. Mal træet ligesom I får lyst til uden at planlægge noget forinden.

Variationer

Find andre rumlige ting, som æsker, mælkekartoner, plastikflasker og mal dem.

Læring

Barnet øver sin finmotorik, når det maler rundt om små kviste og huller i træet. Barnet udvikler sig i at male på forskellige måder alt efter træets form. Barnet øver sig i at blande farver – enten på paletten eller direkte på træet.